Velkommen til climateprediction.net

Hvad er climateprediction.net?

climateprediction.net er det største eksperiment, der vil prøve at forudsige vejret i det 21. århundrede. For at kunne gøre det behøver man hjælp fra mennesker fra hele verden. Hjælp fra folk med en computer. Man giver tid - tid på computeren, når den står tændt, men ikke bliver udnyttet fuldt ud.
Hvorfor?

Klimaforandringer og vores reaktion på dem er emner af global vigtighed. De påvirker produktion af mad, vandmiljøet, økosystemer, efterspørgslen på energi, forsikringsudgifter og meget andet.

Der er bred videnskabelig enighed om, at kloden formentlig vil blive varmere i dette århundrede. climateprediction.nets forudsigelser kan for første gang fortælle, hvad der mest sandsynligt vil ske.

Du kan læse mere om klimamodeller hos Danmarks Meteorologiske Institut her.

Hvad kan du gøre?

Du kan downloade en klimamodel. Den vil køre i baggrunden på din computer, hver gang du tænder for den. Den skulle ikke påvirke andre opgaver, som du bruger computeren til. Mens modellen kører, kan du se, hvordan vejrmønstre på din helt private version af jordkloden udvikler sig. Læs hvordan du kommer i gang...

Resultaterne sendes tilbage til climateprediction.net via Internettet, og du kan derefter se et resumé af dine resultater enten på holdets side eller her på BOINC@Denmark, hvor vi laver online statistik baseret på vores resultater.

  JavaScript DHTML Menu Powered by Milonic